PILGRIM: UDSTILLING
"Pilgrim" er en retrospektiv udstilling med værker fra perioden 2015-2022. I denne periode har Henrik Constantin blandt andet gået på Caminoen, boet i Galicien, besøgt Genova og studeret kunst, rejst fra Danmark til Spanien på en gammel cykel og været isoleret på Madeira i forbindelse med lockdown.
Over en periode på tre år malede Henrik Contantin også et mesterværk i form af et vægmaleri på en international bar i den galiciske by Finisterra ("verdens ende"). Maleriet repræsenterer tusindvis af timers arbejde og kombinerer elementer fra alle verdens religioner. Værket vil blive oplevet i gengivet form på udstillingen.
Udstillingen kan ses på Danasvej 34A, på anden sal i det nyligt restaurerede baghus. Bygningen er privatejet, og har allerede dannet ramme om en række kulturelle arrangementer, både inden for billedkunst og musik.
Udstillingen vil være åben for interesserede i april 2022. Åbningstider vil fremgå her. Kontakt også gerne Nicolai Porsbo på 60 78 19 00 eller mail nicolai@porsbo.com, hvis du er interesseret i en privat rundvisning.