OM HENRIK CONSTANTIN
– Hvordan jeg er og kom hertil
Hvor kunsten møder gaden
Min kunstneriske praksis begyndte i 2010 i kunstgruppen Meek, hvor jeg arbejdede med happenings og installationskunst i det offentlige rum. Her opstod min første forståelse for stedets betydning og for mødet mellem værk og forbipasserende. Kunst blev ikke noget, man betragter på afstand, men noget man træder ind i.
At lære gennem gentagelse
Jeg valgte senere at arbejde alene med maleri. Min tilgang er autodidakt, formet af kunsthistoriske studier, daglige tegninger i det offentlige rum og en vedvarende undersøgelse af proces. Den abstrakte kunst blev min indgang til det klassiske maleri, hvor komposition, farve og form gradvist blev bærende elementer.
Når materialet taler tilbage
For at arbejde med materialets modstand og det rumlige begyndte jeg på stenhuggeruddannelsen og arbejdede sideløbende i keramikværksted. Disciplinen i stenhugningen blev et fundament for min forståelse af tid og rum i maleriet, hvor lag, opbygning og langsomhed stadig præger min praksis.
At gå sig frem til svar
Mit arbejde er tæt forbundet med det levede liv. Tab og forandringer har forskudt både form og metode og åbnet nye lag i værkerne. Vandringerne på Caminoen Santiago blev et vendepunkt, hvor jeg bevægede mig fra tvivl og indre stilstand til en mere nærværende og undersøgende praksis.
Et loft ved verdens ende
I Fisterra, ved Caminoens afslutning, skabte jeg et omfattende loftmaleri i et internationalt pilgrimfællesskab. Værket blev udviklet over to år og tog afsæt i mytologi, religion og proportionelle systemer som Fibonacci-tal. Målet var at skabe et billedrum, der peger mod det fælles menneskelige på tværs af trosretninger, uden ideologisk forankring.
At cykle i tillid
Som led i denne undersøgelse gennemførte jeg i 2017 en længere cykelrejse gennem Europa uden økonomiske midler. Rejsen fungerede som et performativt researcharbejde, hvor tillid, sårbarhed og relationer blev en del af værkets struktur.
Når kroppen bliver en del af processen
I 2020 færdiggjorde jeg værkerne under isolation på Madeira, samtidig med sygdom og global nedlukning. Siden har jeg arbejdet med udstillinger og stedsspecifikke vægmalerier i det offentlige rum, hvor jeg undersøger bygningers historier, sociale spor og det midlertidige i det permanente. Flere værker er opstået i spændingsfeltet mellem modstand og åbenhed, mellem kontrol og overgivelse.
Der hvor jeg står nu
I dag arbejder jeg primært med maleri og muraler. Min praksis er procesbaseret og bevæger sig mellem det indre og det ydre landskab.
Mine værker er spor af bevægelse.
Af erfaring.
Af det, vi bærer med os.
Jeg arbejder for at forstå.
Jeg maler for at blive.